Tankesyn

Jeg så et diskussions program på DR i går. Problemstillingen der blev vendt var om vi dansker var gået fra at yde først og kræve bagefter til bare at være nogle kræver. En meget interessant problemstilling jeg gerne vil vende tilbage til i et senere indlæg. Det jeg gerne vil kommentere, med frygt for at blive kaldt en rød banan når alt dette er ovre, var de to repræsentanter fra ydre partierne. Pia Kjærsgaard var den der markerede sig først og mest, ved at give begge parter ret. Vi skal bekæmpe kræversamfundet ved at tage mere fra indvandrerne og bekæmpe fattigdommen ved at give mere til de ældre og man kan forresten altid få arbejde nede i supermarked. Der arbejdede Pia selv engang. Det er dog mange år siden.
Pia er her et pragt eksemplar på en levebrødspolitiker der ikke har nogen ide om hvordan virkeligheden ser ud. Selv om indvandre fylder kolossalt meget i Pias daglig dag på Borgen, så er der bare ikke så forfærdelig mange af dem. Der er mange gange flere dansker på overførelses indkomst end der er indvandre i Danmark. Problemet handler om at mange mennesker ikke tager ansvar for eget liv og samfund. Det er det samme der sker når vi lægger problemet over på en samfundsgruppe. Når vi siger at det er indvandrernes skyld, så flygter vi fra ansvaret. Det her er et problem vi står over for som ET folk og vi skal alle tage ansvaret som ET folk.
Nogle vil måske mene at Pia ikke er en levebrødspolitiker. Hun har arbejdet. Blandet andet i et supermarked, men det er lang tid siden. Mange folk har lorte job og ville juble hvis de kunne få arbejde hos hjemmehjælpen eller supermarked. Jeg har, på trods af at jeg undgår det tv program som pesten, set at en af de unge mødre jublede da hun fik et arbejde i supermarked. Vi mangler arbejdspladser. Sørgeligt, men sandt og det er den situation vi må forholde os til. Min søster siger at man altid kan få arbejde, men hun er også en slank blondine midt i tyverne, ligesom Pia sikkert var det sidst hun søgte job.
Det eneste indlæg jeg bed mig mærke i fra den anden fløj blev der desværre ikke fulgt op på. Repræsentanten fra Enhedslisten, hvis navn jeg desværre ikke kan huske, spurgte om de andre ville stemme for Enhedslistens forslag om forringelse af politikernes pension. Der slog det mig. Selv om politikerne hæver pensionsalderen til 67, så gælder det ikke dem selv. De kan gå på pension når de er 60. Jeg er med på at en grundsten i demokratiet er at politikerne bliver godt betalt og får en god pension, så det bliver svært at bestikke dem, men samtidig bør de også være dem der går forrest. Jeg er også klar over at det kan være stressende at være politiker med alt det mentale arbejde man skal lave, men jeg tror det er hårdere at værre skolelærer for 28 elever og jeg tror at man bliver mere nedslidt som mure eller kassedame. Så hvis pension alderen skal op, så burde politikerne gå forrest og hævde den for dem selv.

Dette indlœg blev postet den 01.12.2011 klokken 10:15 og er kategoriseret under Politik. Følg kommentar- RSS 2.0 feed. Du kan lœgge en kommentar, eller trackbacke fra dit eget site.