Cookie- og privatlivspolitikJeg hørte engang en amerikaner kalde danskerne for verdens største stamme. Aldrig havde han set en gruppe af individer handle så ens og været så optaget af politik og det fælles bedste. Han havde holdt holdt tale for en 6. klasse, hvor de havde spurgt ham om hans ynglingsfarve, hans ynglingsmad, hvad han syntes om Obama og hans holdning til dødsstraffen. Han havde set et debat program i den bedste sende tid. I den bedste sendetid! Han fortalte om at se på trafik der var som hundrede glade myre der gik til og fra arbejde. Ingen dyttede og alle folk fulgte lyskurvenes sagte bip, selv om der ikke var biler og det var midt om natten. Han havde stået på en overproppet gade i københavn, da han hørte sirener og så hvordan biler delte sig for ambulancen, som vandene havde delt sig for Moses. Det skandinavisk utopi var dog ikke en bibelsk mytte, men en virkelighed som han selv havde set.
For ham var det et mirakel. Et under, men for os er det hverdag. Da han tog hjem til amerika havde hans rejse og de nye indtryk givet ham masser af ideer om hvordan han kunne gå til livet, forbedre sit arbejde og i sidste ende sit samfund. For os er det dog hverdag og det kan være en farlig hverdag. Når man har et så dejligt land som vores, så kan man nemt blive grebet af selvfedme. Hvorfor ændre noget? Alt er perfekt. Man ser ikke hvilke gode ting man kan tage ind fra udlandet, for alt i Danmark er perfekt. Så glemmer vi at alt der bygges op, en dag skal rives ned, for stilstand er død.
Skriv en kommentar