Hvis vi antager at vi ikke ved hvornår at der sker et uheld og at et uheld på ingen måde har nogen indflydelse om hvornår der sker et nyt uheld. Altså at uheld kommer helt tilfældige og vi intet kan vide, så kan man ved hjælp af matemagi beregne at uheld gennemsnitligt kommer i stimmer af ca. 2,8.
Det betyder desværre at jeg har 0,8 uheld igen i den her stime. Hvad de to første uheld angår, så betyder krisen at jeg nu skal til at se mig efter nyt arbejde og min kæreste har ligget syg den sidste uge. Desværre betyder det at vi ikke har fået arbejdet videre på de 365 skridt, men vi regner med at tage nogle skridt i morgen.
Da jeg nu har snakket om alt det uheldige der er sket og alt det jeg ikke har fået lavet, så lad mig skrive lidt om det jeg har brugt min tid på. Jeg har ledt efter organisationer hvor folk der har lyst til at arbejde for at ændre verden til det bedre kan mødes, udveksle ideer og hjælpe hinanden. Jeg ville havde troet at internetet vrimlede med den slags sider, men det gør det desværre ikke. Jeg har fundet en del guids til hvordan man udføre aktivisme, men jeg har endnu ikke fundet et netværk vi kan arbejde sammen med andre. Det bedste jeg har at gå efter lige nu er Amnestys lokal forening, men så vidt jeg har forstået så er Amnesty meget topstyret. Vi leder nok mere efter noget græsrodsagtigt. Et sted hvor man ikke skal spørge hovedbestyrelsen om lov til alting. Jeg leder videre, men hvis nogle af jer der læser denne side kender til noget, så skriv endelig til mig.
En anden ting jeg har brugt lidt tid på er at genoverveje min blog. Ikke dens eksistense, men dens udforming. Jeg skriver langt hen af vejen for mig selv. Det hjælper mig til at få styr på mine tanker og få ideer der ellers ville køre rundt i mit hoved ud. Når det er sagt så skriver jeg også for at deltage i samfundsdebaten. Jeg har sideløbende med min blog skrevet et par enkelte læserbreve, men jeg har hovedsageligt ytret mine tanker her. Så har jeg været glad når et ekstra godt indlæg kom i Urban, men da avisen nu er lukket kommer det desværre ikke til at ske igen og jeg skal nok til at skrive et læserbrev eller to mere. Jeg vil dog gerne sprede nogle af de ideer der er her nu og som vil komme senere til flere folk. På den måde kan ideerne forhåbentlig inspirere andre til også at forbedre dem selv og der igennem verden. At sprede sig på den måde kræver dog to ting. Først og fremmest skal jeg blive bedre til at skrive og for det andet bør jeg få flere ind forbi min blog. Da jeg nok desværre aldrig bliver en god skribent, så har jeg valgt at arbejde med hvordan jeg kan forøge min trafik. Hvordan for man flere links hertil? Er Urban det bedste sted for en der søger opmærksomhed? Burde jeg ændre på min opsætning? Jeg tror jeg er ved at havde en slagplan, men det skriver jeg om i morgen, for det er blevet pænt sent nu.

Skriv en kommentar